En vej gennem livet.
Af Bente Kongerslev, tidligere prostitueretBente Kongerslev

Rejsen starter sammen med en lille pige. Købt og betalt for 45 kr., som adoptionsstemplet kostede.
Pigen voksede op, men var utryg og bange. Bange for ikke at være god nok. Altid søgte hun efter bekræftelse, både hos adoptivforældrene hos andre voksne og hos børn. Heldigvis var der stunder, hvor dette behov også blev opfyldt, dog efterfulgt af tvivl hos pigen, om det nu var sandt, at der virkelig var plads til hende.

Pigen fulgte mange veje for at opnå dette. Indimellem var vejen stenet. Stenet i form af krav om at være sød og artig, efterfulgt af trusler om børnehjem, sinkeskole, trusler om at havne i helvede, efterfulgt af straf i form af slag med det ene eller det andet. Men straf for hvad?

Ved at yde noget for de voksne gav det hurtig opfattelsen af at være god nok og at blive set.
Men uanset hvad, så skal et barn aldrig gang på gang spørge, om det er god nok.

Pigen fandt heldigvis voksne, der havde fået øje på pigen og gav knus, kærtegn og nærvær.
Men der var også en sti, som førte til legekammerater som godt ville lege, men som først ville have slik, købt for stjålne penge. Eller drengene der godt ville have pigen med, når hun stillede sig til rådighed for deres nysgerrighed og seksuelle lege og eksperimenter.

Vejen forsatte med små veje og stier med kærester som indimellem var krydret med psykisk vold.
Men en af vejene førte videre til uddannelser og arbejde.
Pigen var nu blevet en voksen kvinde og kvinden er mig.

Den medbragte bagage var efterhånden blevet tung. Tung af oplevelser og indre krav og forestillinger om hvordan jeg skulle være, og hvordan jeg kom dertil. Heldigvis var der indimellem nogen der hjalp med at tømme rygsækken, men den blev hurtig fyldt igen.

En dag så var der en ny vej, fyldt med fest og farver. En sjov vej men også fyldt med alkohol, mænd og en opdagelse om at alkohol styrkede mit selvværd overfor andre, og en tro på og oplevelse af at mænd både så og ville mig, troede jeg.

En dag fulgte jeg en ny vej lokket til seksuelle ydelser for 1000kr. Det var nemt og lettjente penge. Det føltes jo ikke anderledes end at gå med nogen hjem eller lukke fremmede ind. Her blev jeg set, nogle ville mig, jeg var noget værd, så jeg forsatte i al hemmelighed. Den nye sti førte først til Halmtorvet og et dobbeltliv var begyndt.

Jeg havde overset, at vejen hed prostitutionsvejen og at den havde mange afveje. Men hvad, et kick og ekstra penge.

Men snart måtte vold, voldtægt, ydmygelser og nedgørelse krydres med alkohol, medicin, overdosis og cutting når dobbeltlivet med prostitution blev for smertefuldt .

Denne vej var lang og besværlig, men en dag fulgte jeg en vej der så lys og venlig ud.

Jeg kom til en skovsø, fyldt med svaner og kærlige mennesker, der bare tog imod mig og bød mig velkommen. Her blev jeg i lang tid og gik uden om vejen til Halmtorvet.

Alligevel var der andre veje der lokkede ind imellem. Det er let at komme ind i prostitution, men det er svært at komme ud igen.

Indimellem tog jeg en afstikker og fandt en ny prostitutionsåbning. Kunder over telefon og senere over nettet og  min egen lille escortforretning, dog uden chauffør.
Også selvskadevejen var jeg forbi, men lysningen med skovsøen, svanerne og de kærlige mennesker bød altid og stadig velkommen, uden bebrejdelser, men med hjælp og forslag til en anden vej. Her blev jeg set og mødt som den jeg var og ikke som den jeg var blevet til.
De viste mig nye veje. Veje som jeg stadig følger, væk fra vold og ydmygelser og at blive brugt til at tømme sig i.

De stier er lagt bag mig. Gemt men ikke glemt. Oplevelser derfra dukker op indimellem og har mange ansigter og en skygge af skam følger mig stadig.

Men til trods formår jeg i dag stadig at finde nye veje, smukke veje med gode oplevelser og formår også selv at vælge hvilke veje jeg vil følge og mærke efter hvilke der er gode for mig.
En af de veje har ført mig her til Netværksgruppen. Et møde med kærlige mennesker, hvor vi kan støtte hinanden på godt og ondt, men også kan have det sjovt sammen.

Vi har hver vores historie men et fælles mål. Køb af seksuelle ydelser skal kriminaliseres. Køberne skal stilles til ansvar for deres handlinger, lære at tage stilling og vide, at hverken vores eller andre kvinders kroppe og åbninger er noget mænd har ret til eller krav på at bruge. Alle har grænser der skal overholdes og respekteres. Sex er ikke en salgsvare.

X