En vej af overlevelsesstrategier.
Af Dorrit Nielsen, tidligere prostitueret

Det er med blandede følelser, jeg bevæger mig ned af ”memory lane” i et forsøg på at beskrive, hvad der førte mig af de ensomme, kringlede og smertefulde stier, der prægede mit liv i alt for mange år og på sin vis stadig sætter små fodspor i mit liv i dag.

Det stod ikke umiddelbart skrevet i kortene, at mit liv skulle tage den retning, det tog, og jeg kan ikke pege på specifikke grunde, men tror, at vores livsbane tager retning af de oplevelser, vilkår og faktorer, der former vores grundlæggende oplevelse af os selv. Men en ting ved jeg, at når jeg som andre børn blev spurgt om ”hvad jeg skulle være, når jeg blev stor”, så var svaret aldrig ”narkoman og prostitueret”.

Jeg voksede op i en helt almindelig arbejder familie med far, mor og 2 søstre og på et tidspunkt, hvor korporlig afstraffelse, skyld og skam var en del af opdragelsen og tilladt både i hjemmet og i skolen, hvilket ikke var den bedste ingrediens for et sundt selvværd og en tro på sig selv. Jeg fik tidligt en oplevelse af, at jeg skulle gøre mig fortjent til kærlighed, og at det var det, jeg evnede og kunne, der gjorde mig eksistensberettiget, ikke hvem jeg var.

Jeg blev derfor den perfekte, overtilpassede, lydige lille pige, der forsøgte at navigere fejlfrit i håbet om at undgå kritik og at blive set og anerkendt, for det jeg gjorde, alt imens  jeg gemte følelser af at være forkert, mangelfuld og utilstrækkelig.

Jeg begyndte tidligt at finde måder og metoder, der for en stund kunne få mig væk fra den virkelighed, hvor jeg ikke følte mig god nok og væk fra den verden, jeg ikke forstod. Jeg trak mig ind i mig selv, alt imens jeg forsøgte at fylde det indre tomrum ud med slik og kager købt for penge, jeg stjal fra min mors sparsomme pengepung. I de tidlige teenageår blev de søde sager langsomt skiftet ud med et forbrug af stoffer, som i den grad skabte et filter mod verden og  mit dårlige selvværd. Jeg var samtidig teenager i en tidsalder, hvor mange grænser blev overskredet i den seksuelle frigørelses navn, og jeg opdagede hurtigt, at sex og bekræftelse var endnu et  brugbart flugtmiddel. Hvis mænd ville mig, var det ikke så vigtigt, om jeg brød mig om dem, og jo mere jeg holdt udsalg af mig selv, jo større blev mit behov for bekræftelse, så da jeg blev tilbudt et job på massageklinik, syntes jeg det var fantastisk, at mænd ville betale for at være sammen med mig.

Denne første periode som prostitueret, husker jeg som en tid, hvor jeg red på en bølge af falsk selvværd, bekræftelse og penge, alt imens jeg lukkede af for alle advarselslamperne , de ydmygende oplevelser og grænseoverskridende handlinger med et støt stigende forbrug af forskellige stoffer. Jo flere stoffer jeg tog, des flere penge skulle der tjenes og jo mere jeg prostituerede mig selv des større blev mit behov for at lægge låg på. En stærkt nedadgående spiral, hvor jeg til stadighed lod mænd overskride mine grænser i min jagt på penge og bekræftelse, for ikke at tale om alle de mænd, der så det som deres ret, når først de havde betalt.

Det blev til 28 års prostitution, dog med større og mindre pauser. Et liv der udspillede sig lige fra de dyre klubber og massageklinikker til usle hoteller, pornobiografer og til sidst gaden. Men ens for alle steder var de nedladende ord, ydmygende oplevelser, grænseoverskridende handlinger og overgreb, der jævnligt fandt sted, og som i dag er det, der står tilbage og til stadighed kan blive tricket af bestemte lyde, dufte og situationer. Fra de  utallige prostituerede jeg har kendt, ved jeg, at ovenstående oplevelser ikke er en undtagelse, men snarere en fast del af, om ikke alle, så næsten alle prostitueredes erfaring.

I dag er det 13 år siden, jeg slap fri af narkoen og prostitutionens helvede ved hjælp af behandling, terapi, 12 trins fællesskaber og andre selvhjælpsgrupper. Jeg var tæt på at dø af livet som narkoman og prostitueret. Jeg mistede min sjæl, og det har været et langt sejt træk, som har kostet blod, sved og tårer, at finde tilbage. Jeg arbejder fortløbende med mig selv  og med alle de vidtrækkende konsekvenser, som mit misbrug og ikke mindst livet som prostitueret har ført med sig. Konsekvenser jeg benægtede eller slet ikke var i stand til at se, mens jeg var i det.

Min  erfaring betyder, at jeg bliver ked af det og vred, når livet som prostituret udsættes for myten om det frie valg. Psykologiske teorier har lært os, at alle vores valg og beslutninger er motiveret af de erfaringer og oplevelser, vi har med os, og jeg tror ikke på, at mennesker med selvagtelse og et sundt selvværd drages mod et liv som prostitueret.

Jeg må tillige konstatere, at så vidt jeg ved, har jeg aldrig på min lange vej mødt en eneste prostitueret, som ikke på en eller anden måde bar på en sårbar historie eller på en såret sjæl og skulle der virkelig eksistere nogle få stykker, hvor det ikke er tilfældert, er det i min verden stadig de mange andre, der har krav på beskyttelse.

Derfor ønsker jeg af hele mit hjerte, at køb af seksuelle ydelser kriminaliseres NU!

 

 

X