Prostitution er ikke Pretty woman.
Af Mia, tidligere prostitueret.

Jeg voksede op i 80´erne og da Pretty Woman havde premiere, var jeg hooked! Som teenager elskede jeg historien om den fattige men smukke pige, som bliver reddet af den lækre rigmand, som giver hende alt hvad hun ønsker sig. I mange år var det min yndlingsfilm, og når jeg var på escort, tænkte jeg ofte på, hvordan det ville være at gå fra luder til hustru.

Da jeg startede som 19-årig, anede jeg ikke, hvad jeg måtte sige nej til. og hvad jeg ikke måtte sige nej til, så jeg overskred en del af mine egne grænser. Det sidder stadig i mig, og det gør ondt. Jeg levede et dobbeltliv. Ingen andre end min kæreste vidste, at jeg solgte min krop tre dage om ugen. Jeg husker, da kunderne begyndte at efterspørge `super fransk` og `mega fransk` henholdsvis oralsex til ham kun med kondom på toppen af pikken og oralsex til ham uden kondom overhovedet og tilmed med afslutning i munden. På trods af mine ni år på lagnerne, så mødte jeg aldrig en kunde, som selv rakte ud efter kondomet for at passe på sig selv (eller mig).

Efter tre frygtelige vagter i en saunaklub trak jeg stikket ud og lovede mig selv ALDRIG at vende tilbage til den branche med de stride piger, grådige bordelmutre og klamme grænsesøgende mænd. Desværre fik jeg en depression og kunne ikke tage mig sammen til at søge et almindeligt arbejde, efter at jeg blev afvist på den videregående uddannelse, jeg havde søgt ind på. I stedet lå jeg i sengen og græd og kom ikke ud. Jeg måtte låne penge af mine forældre og lade kæresten forsørge mig. Det var ikke optimalt, da han ikke forstod sig på psykisk sygdom og selv var elev og derfor ikke tjente ret mange penge. Derfor var det oplagt, at begynde i branchen igen.

Jeg var både på det der kaldes privat/diskret, bordeller, saunaklubber og i escort. Konkurrencen mellem pigerne var hård, og for at holde til presset tyede en del af pigerne til alkohol, stoffer eller piller. Til slut i min tid som prostitueret begyndte jeg også at drikke. Det blev sværere og sværere at holde løgnene overfor omverden ud, men da jeg blev forelsket i en fast kunde troede jeg at min lykke var gjort. Han ville lade sig skille, og det skulle være os to for altid.

Jeg fik 14 dage til at sige farvel til branchen og jeg gjorde det gladeligt! Det følgende halve år forsørgede min nu tidligere kunde mig, og lovede mig fortsat guld og grønne skove. Jeg var lettet over at være ude på den anden side, men jeg fik endnu en depression, som for første gang sendte mig i armene på de hårde stoffer i kombination med Morfin og Ketoganer.

Da jeg fandt ud af at min tidligere kunde havde holdt mig for nar, og slet ikke havde forladt sin kone, ville jeg bare DØ. Jeg følte ikke at jeg duede til noget, og jeg følte mig så svigtet og udnyttet, og jeg var (igen) nede i det sorteste hul. Jeg gjorde mig klar til at starte op hvor jeg sluttede og i det som jeg kendte så godt, nemlig livet som massagepige.

Men med ét ændrede alt sig, da jeg mødte den fyr, som endte med at blive min mand og far til mit barn. Jeg startede i intens terapi (og er det stadig), og her syv år efter er jeg stadig ikke `hel` endnu. På daglig basis bliver jeg mindet om min tid i prostitution, enten på grund af lugte, drømme eller de smerter som jeg konstant døjer med i ryggen, knæene mv. På grund af de mange avancerede stillinger og tunge kroppe, som gennem så mange år har ligget tungt ovenpå mig. Alt har en pris, især livet som prostitueret!!!

 

 

X